Sauna

Den sociale sauna udløber af EU-projektet Connected River, hvor Vordingborg Kommune deltager med henblik på at skabe mere liv og ny interesse for Sydhavnen og Masnedø. Saunaen er lejet af Vordingborg Kommune i seks uger og driftes af Vordingborg Havnebad.

Vordingborg Havnebad har i forbindelse med driften opkrævet brugerne et mindre beløb, som har gjort, at vi kan forlænge saunaens placering på Sydhavnen med en ekstra måned. Vi forsøger at finde en eller flere sponsorer, som vil bidrage til vores sociale sauna, så vi kan have den til påske med.

Åbningstider

Onsdage: 15:00 – 20:00
Fredage: 15:00 – 20:00
Lørdage: 9:00 – 20:00
Søndage: 13:00 – 20:00

Brug af saunaen

For at benytte saunaen, skal man tilmelde sig på elog.dk/vorbad, hvor man kan reservere en plads i vores åbningstid.

🙏 Husk at forlade stedet pænere, end da du kom 🙏

Priser

Det koster 10 kr. for medlemmer af Vordingborg Havnebad og 30 kr. for ikke-medlemmer pr. dag.
Pengene går til, at vi forhåbentlig kan forlænge den nuværende sauna og placering en måned ekstra.

Betalinger skal sendes til MobilePay #47437. Du finder også info på saunaens dør.

Frivillig

Hvis du vil hjælpe med rengøring, saunagus, åbning eller lukning af saunaen, så vil vi altid gerne høre fra dig. Du kan kontakte os på hjemmesiden eller finde vores Facebook side ved at søge på Vordingborg Havnebad.

Du er velkommen til at kontakte Christian på 2372 5756, hvis du ønsker at være frivillig.

Rengøring

Hver søndag kl. 11:00-12:00 gør vi saunaen klar til endnu flere hyggelige timer. Vi håber at kunne være 3-4 frivillige til rengøringen, men alle er velkomne til at tilmelde sig på elog.dk/vorbad – det tager maks. én time, og der er altid en fra bestyrelsen til stede.

Hjælp med åbning og lukning

Vi har også brug for din hjælp til åbning og lukning af saunanen.

Åbning: Tænd saunaen 2-3 timer før åbning, læg tørre kludetæpper ud, ryd op udenfor (hvis nødvendigt) og sørg for, at der er vand nok i dunkene til ovnen. Timer-funktionen kan bruges, hvis du vil tænde saunaen inden arbejde.

Lukning: Sluk sauna og lys, tag våde kludetæpper med hjem til tørring, og send et billede af elmåleren til Lise, Bjarne eller Christian. Husk at sætte nøglen tilbage i nøgleboksen og dreje væk fra koden.

Lyskæder må gerne være tændte hele døgnet.

Hvis du har lyst til at hjælpe med at åbne og/eller lukke, så book din tid på elog.dk/vorbad
Din indsats gør en forskel for alle os, der nyder saunaens varme.